Historien

ca. 1579 – 1631

Mølleren ved Dragsbæk

Slægtens ældste dokumenterede mand er Christen Olufsen, møller ved Dragsbæk mølle uden for Thisted, hvor han nævnes i Ørum Lens ekstraskattemandtal i 1614. Ved Dragsbæk, bækken ved draget, det smalle stykke land hvor både blev trukket over, havde der siden middelalderen ligget et kapel, som Christian III lod nedbryde i 1546. Omkring 1615 flyttede mølleren til fiskerlejet Klitmøller og blev fæster under godset Nebel. Da hans søn Oluf blev skipper, tog han navnet fra faderens mølle med sig: Dragsbech. Navnet fulgte slægten i næsten tre hundrede år, sidenhen stavet Drasbech, Draxbech, Draxbek og Dragsbæk.

1600-tallet

Skudefarten på Norge

Klitmøller havde ingen havn. De fladbundede sandskuder blev sejlet helt ind på stranden øst for Ørhage og trukket op i sandet, lastet med korn, mel, gryn, flæsk og smør, og hjem fra Norge kom tømmer, jern og kakkelovne. Tirsdag den 8. august 1665 samledes seksten skippere og skudeejere i Hansted mølle for at forsvare den handel, de hævdede at have drevet »fra arilds tid«. Blandt dem sad Oluf Christensen Dragsbech side om side med mænd af slægterne Odde, Bagge, Broe, Skinderup og Kløvborg, stamfædrene til de rederslægter, der siden prægede kysten. Oluf blev selvejer i 1663 og var da så velstående, at han lånte sin egen godsejer, fru Anne Lunou til Nebel, et større beløb mod pant i hendes gods. Handelen skabte velstand, og det fortælles, at Klitmøller-folk gik i silke og kniplinger med bjørneskinds­muffer og parykker efter tidens højeste mode.

1691

Toldsedlen fra Kristiansand

I Rigsarkivet i Oslo ligger en smukt skrevet toldseddel fra 1691. Den viser, at skipper Christen Olufsen Dragsbech af Klitmøller, kaldet Skotteklær, i dagene 23. oktober til 16. november lossede en hel skibsladning i Kristiansand: 35 tønder rug, 138 tønder byg, ærter, mel, gryn, saltet ål, sennep, smør og tolv sider flæsk. Hjem tog han trælast. Fem år senere kom han fra Norge med syv norske hopper i skuden. Hans bror, Poul Olufsen Dragsbech, blev efter kildernes ord den rigeste mand, der nogensinde har levet i Klitmøller: han ejede en hel sandskude og halvdelen af en anden, og i 1715 opgav han til skattevæsenet at eje 21 ejendomme i fem sogne. En datter fik herregården Momtoft i medgift, selv blev Poul boende i sit beskedne husmandshus ved havet til sin død, med det sjældneste af alt i det barske Klitmøller: en paryk.

1782 – 1907

Havet tager, og havet giver

Havet var en stadig trussel. I 1782 forliste skuden »Jomfru Marie« i Vesterhavet, og hele besætningen på fire mand druknede; i 1834 druknede sømanden Niels Christian Christensen Draxbech på rejse til England, kun 34 år gammel. Men slægten stod også på den anden side af brændingen: Christen Bach Madsen, gift ind i slægten på matrikel 23, tjente Klitmøller Redningsvæsen i mere end tredive år og var med til at redde 182 mennesker fra druknedøden, til redningsbåden kæntrede under en øvelse i 1907. For sin indsats bar han Dannebrogskorset. Da skudefarten ebbede ud i 1850'erne, gled slægten fra skibsførere til fiskere, men blev ved havet.

1919 – 1979

C.M. Madsens Fabriker, et verdensnavn fra Haarby

Anna Nielsigne Dragsbæk, fiskerens datter fra Klitmøller, blev det led, der førte slægten væk fra havet: i 1922 giftede hun sig med sin fætter Carl Marius Madsen og flyttede til Haarby på Fyn. Her var Carl Marius allerede i gang. Som kun 22-årig var han i 1919 gået i kompagniskab med sin jævnaldrende kammerat, snedkeren William Axelsen; de købte ejendommen Algade 18 og startede Haarby Savværk og Maskinsnedkeri. Først byggede han, hans første store opgave var Jordløse Mejeri, men fra 1934 satsede han på inventar og møbler, og gennem samarbejdet med FDB indrettede fabrikken butikker over hele landet.

Ved besættelsens slutning fik Carl Marius kontakt til møbeldesigneren Børge Mogensen, og det blev startskuddet til storhedstiden: fabrikken producerede stole tegnet af Hans J. Wegner og Børge Mogensen samt Boligens Byggeskabe af Mogensen og Grethe Meyer. I 1950'erne og 60'erne gik eksporten til Europa, USA, Venezuela, Australien og Indien. arkivet fortæller om »millioner af møbler, som fabrikken har spyet ud til alle verdenshjørner«. Da hele fabrikken brændte ned til grunden i 1947, var hans kommentar: »Den må vi have op at stå igen.« Allerede næste dag lå tegningerne klar, og fabrikken blev genrejst dobbelt så stor.

Ved siden af virksomheden var Carl Marius en lokal magtfaktor: sognerådsmedlem, formand for Haarby Vandværk, næstformand i Skatterådet og formand for det sociale boligbyggeri, og han var med til at få opført Haarby Skole, tegnet af Arne Jacobsen. Ved lukningen i 1979 havde fabrikken omkring 40 ansatte. I dag handles C.M. Madsen-møblerne som danske designklassikere på internationale auktioner. Åbn Carl Marius Madsens profil i stamtavlen eller find familien i personregisteret.

1971 · og anerne bag

Slægtsbogen, og vejen tilbage til 1500-tallet

I 1971–72 lod slægten Dansk Slægtsforsknings Institut udarbejde en officiel Slægtsbog over redder- og skipperslægten Dragsbech fra Klitmøller, over tusind sider med anetavler og efterkommere, bygget på kirkebøger, skifteprotokoller og folketællinger. Hele den bog er nu læst ind i denne stamtavle. Derfra rejser to store anerækker sig ud af Thy: på fædrene side skipper- og rederslægterne i Klitmøller, Bagge, Blach, Broe, Skinderup og Kløvborg, tilbage til Anders Pedersen Bagge, født omkring 1520. På mødrene side fører Aas-linjen gennem gårdmænd og præster i Thy og på Mors helt tilbage til Christen Knudsen, præst i Eising ved Skive omkring 1530.

Midt i det hele står probandparret Christen Pedersen Dragsbæk (1745–1812), skipper og skudeejer, og hans hustru Inger Marie Larsdatter. Deres fem børn blev til bogens fem grene, Peder Christian, Lars Christian, Giertrud, Mette og Anders, og fra dem grener slægten sig ud i hundredvis af efterkommere langs kysten og siden ud i verden. I alt tæller arkivet nu 1.859 personer over 17 generationer. Hold musen over en person i stamtavlen for at læse et lille uddrag af hans eller hendes historie.

i dag

Slægten i dag

Fra Haarby gik vejen til København, og slægten lever i dag videre i hovedstaden, med Dragsbæk-navnet båret videre gennem hvert led som mellemnavn, fra Anna over hendes datter og datterdatter til de yngste generationer. Iværksættertråden, der begyndte med skudeparter og en møbelfabrik, er heller aldrig sluppet. Siden bærer Dragsbech-navnet, men arkivet rummer alle slægtens grene: Madsen fra Haarby, Mortensen fra København, den svenske Billgren-slægt fra Skåne, Friis fra Frederiksberg og den tysk-danske Meyer-Schröder-familie, gå på opdagelse i grenene, i stamtavlen eller med søgefeltet øverst. I alt rummer arkivet 1.859 personer over 17 generationer, fra Anders Pedersen Bagge og præsten i Eising i 1500-tallet til i dag. Nulevende slægtninge står kun med navn, når de selv har sagt ja.