Spring til indholdet

Dragsbech-grenen

Karen Christensdatter Draxbech (f. 1765)

Født
1765 Vigsø, Thisted Amt
Gren
Dragsbech

Se i stamtavlen →

Karen Christensdatter Draxbech blev født 1765 i Vigsø, Thisted Amt.

Noter

Døbt 20. januar 1765 i Vigsø kirke. Gift 1. februar 1785 i Vigsø med skipper Esper Hillebrant, med kongelig bevilling. De boede først i Aalborg, hvor Hans blev døbt 30. januar 1787 og Karen 23. maj 1789 i Vor Frue kirke, og siden i Egense i Mou sogn, hvor tvillingerne Kirsten og Ane Marie blev døbt nytårsdag 1792 og Christen i september 1794. I 1801 bor familien i København, Købmager Kvarter, med syv børn; de to yngste, Peter og Hendrich, er født efter flytningen fra Mou. Præsterne kalder hende Karen Christensdatter Drasbech, og sønnen Christen tog hendes navn frem for farens. En Anne Marie Christine Drasbech, gift med arbejdsmand Lodvig Friderich Larsen i København i 1834, er formentlig datteren Ane Marie. Den ældste søn, Hans, beholdt farens navn og blev skipper i København. Hverken Karen eller Esper står i folketællingerne fra 1834, og deres død er ikke fundet; de er ikke i Rigsarkivets indeks over døde fra 1814 og frem, så de er formentlig døde mellem 1801 og 1813.

Kilder

dragsbech.com/slaegt/karen-christensdatter-draxbech-1765